Min grav, mit brudekammer, Åh mit hjem i klippens dyb

mit evige fængsels bolig, som jeg er på vej til nu,

hvor jeg vil møde min familie! Persefone har

jo taget pænt imod den største del af dem.

Jeg er den sidste som skal tage turen ned,                                           895

den værste tur, fordi jeg dør førend jeg levede.

Jeg håber dog alligevel, at når jeg kommer vil

det være kært for far og endnu mere kært for mor

og kært for dig min broder med de kære ansigtstræk.

Det var jo mig med mine egne hænder, som                                        900

fik vasket og begravet jer med ofringer af vin,

da I var døde. Men Polyneikes, dette er min løn,

fordi jeg sørgede for dit legeme fik sin grav,

skønt de der har forstand forstår, hvorfor jeg ærede dig.

Nej, selv hvis jeg nu havde været mor til børn                                    905

og hvis den mand jeg fik var død og lå og rådnede,

havde jeg da aldrig gjort det her i trods mod byens lov.

Men hvilken lov er det jeg bygger dette på? 

Jo, dør min ægtemand kan jeg jo gifte mig igen

og mister jeg et barn, få flere med en anden mand,                              910

men mor og far er nu begravet dybt i underverdens dyb

så der kan aldrig mere spire frem en bror til mig.

Den lov var det jeg ærede ved at hædre dig så højt.

Kreon mente dog jeg fejlede ved min specielle dåd,

at jeg er kriminel, min bror med kære ansigtstræk.                              915

Og derfor føres jeg nu hårdt af hænder væk

fra ægteseng og bryllupssange, ugift uden del 

i ægteskabet eller glæden ved at blive mor,

men ene og forladt af mine kære vandrer jeg

jeg arme stakkel, levende til dødningenes krypt.                                 920

Men hvilken guddomsret har jeg dog overtrådt?

Hos hvilken guddom skal jeg stakkel søge hjælp?

Og hvem vil kæmpe på min side? Jeg er blevet dømt

for dyb respektløshed da jeg kun viste from respekt!

Hvis det er sådan guderne nu ønsker det,                                                                 925

så tog jeg fejl og straffen, jeg skal lide, er fortjent,

men er det ham der tager fejl, så lad ham få en straf

som den han uretfærdigt lader ramme mig.