Trojas Kvinder 1167-77
Min kæreste skat, ulykkeligt kom døden efter dig.
Hvis du var vokset op, var blevet gift, og havde her
guddommelig magt, og derpå døde for din by, var du
velsignet, hvis velsignelse er gjort af dette stof.
Du kender til det hele – barndomsdrømme havde du –
men aldrig, kære dreng, vil du kunne nyde dem.
Din stakkel, faders mure, Loxias’s fæstningsværk,
klippede på sørgelig vis dit hoveds totter af
det
hår, din mor så ofte studsede og rettede til,
og overdængede med kys, nu smiler blod til mig
igennem brudte knogler; se dog denne gru! Så se!
Seneste kommentarer
slaaaayyyy
Formålstjenligt at få trukket Hippolytos-dramaets megen patos ned til et andet leje. En tragedie, jeg altid har værdsat højt. Men også en underlig konstruktion med prologens detaljerede eksposition.
Lækker oversættelse til tiden! Jeg har fornylig anskaffet mig den gamle oversættelse af C.P. Christensen Schmidt, og skal det udmærkede digt have en chance for nye generationer, skal vi have en den ny
Kære Marcel
Hvordan kan jeg få fat i din afhandling Peru Chorou? Jeg er komponist og synes det lyder utroligt spændende med de kor og deres funktion i fortællingen. De bedste hilsner Peter Danstrup