Trojas Kvinder, 1. stasimon

1. Stasimon

 

Strofe

Kor

Syng for mig, Muse, om Ilion.

Syng nu i helt nye toner 

grådkvalt for til vor messe over de døde.

For jeg vil nu lade sangen lyde om Troja,                                          515

om hvordan argivernes firbenede fartøj 

voldte mig trældommens ynkelig nedtur,

da ved vor port achaierne lod stå tilbage

en hest, hvis vrinsken nåede himlen,                                                  520

bidslet af purest guld, og fyldt til renden med våben.                         

Folkets stemme gjaldede

oppe fra Trojas stenede højborg:

”Kom, I hvis trængsler er ovre,  

bring dette hellige guddomsbillede                                                     525

op til Ilions Zeusfødte pige!                                                                

Straks forlod alle ungpiger hjemmet,

straks fór alle oldingemænd ud,

glade ved sangen som lød,

hen til deres besnærende dødsdom.                                                     530

 

Modstrofe

 

Hele den frygiske slægt løb dog              

hurtigt afsted imod porten                        

for at give argivernes fyrretræsbaghold,  

dødsdom for Dardanos’ folk, til jomfrugudinden                               535

på sin evighedshest som taknemmelighedsgave.

Med deres løkker af hørreb trak de

den som man trækker de sortmalede skibe fra havet 

til strand, og op til Pallas’s tronstol                                                    540

højt på klipperne, den blev en fædrelandsmorder.

Nu da nattens mørke faldt

på over glæden ved deres møje,

lød de libyske fløjter

og de frygiske sange, mens jomfruer                                                  545

løftede dansetrins steppende trampen

til deres glædesråbssange. Derhjemme

lagde månens strålende lysskær

arnes flakkende ild

til at sove i kammerets mørke.                                                            550

 

Epode

 

Jeg hyldede dengang Zeus’ datter

jomfruen blandt kløft og bjerg, 

med dans og sange inden for 

i hallerne, da skrig af mord                                                                 555

omkring i byen greb fat 

i Pergamon. De kære små

kastede i skræk armene 

om deres mødres klæder.

Ares krøb ud af sit skjul,                                                                      560

pigen Pallas’ plan.

Nedslagtning af frygerfolk 

om alterne og halshugningens ensomhed 

i sengene gav dem sejrens pigepræmie

til senere børnavl på Hellas’ jord:

Trojas tragiske traume.