Tyrtaios

I kender tåreforvolderen Ares’s knusende gerning

Krigens grumme natur, har I lært at forstå.

I har været på flugt og blandt dem, der forfølger, I unge,

og begge dele har I, fuldt ud oplevet selv.

De som vover side om side at stå ved hinanden

forrest i hærens geled, kæmpe i nærkampens slag,

falder kun sjældent i kampen, men frelser soldaterne bag dem.

Krigsæren mister man, når mænd løber skrækslagne væk.

Det er umuligt at opremse hver og en af de onder

som rammer den soldat, der er en skamlig kujon.

Herligt er det at spidde en fjendtlig mand gennem ryggen 

under et grusomt slag, når han render sin vej.

Skammeligt er det se et lig der ligger i støvet,

og fra hvis ryg stikker ud spyddet som blev drevet ind.