Ved hendes råd konstruered’ Epeios beredvilligt hesten,

svimlende stor, en gave som tak, men for Troja en fjende.

Tømmer blev fældet og fragtet til slettelandet fra Ida,

fra samme sted, hvor Fereklos engang fik bygget de skibe​​          60

som Alexandros drog ud med som start på hele miseren.

Bugen laved’ han først ved at dække de bredeste sider,

mavens hulrum blev lige så stor som den kurvede skibskøl

helt fra boven til agter, med tømmerens nøjagtige kunnen.

Dernæst satte han nakken fast til brystkassens hulrum,             ​​​65

flettede hvidguld ind i den purpurfarvede manke,

manken, som svajed’ i luften over den krumbøjet nakke

var med en bugtende kæde sat fast på toppen af hovedet.

Havblå smaragder og de amathyster, hvis farve er purpur,

fik han placeret som øjne i hullerne, runde som cirkler:​​              70

stenes blanding gjorde at to farver samtidigt glimted’:

blodskudte øjne omkring pupillernes havblå juveller.

Rækker af kridhvide tænder skar han langs kæbernes kanter,

klar til at bide i bidslets velafrundede ender

og i den vældige mund lod han så en hem’ligpassage​​​                  75

åbne, så mændene frit kunne trække vejret i skjulet,

og den livgivne luft kunne strømme ind gennem næsen.

Øverst i panden på hesten fæstned’ han strittende ører

altid klar til at høre efter trompeternes gjaldren.

Han satte flankerne fast på ryggens bevæg’ligerygrad,​​            80

og fik dens lår til at glide let i hofternes skåle.

Derfra gik halen og nåede ned til hovenes kronrand

ligesom vinrankens grene tynges af knudrede knaster.

Hestens fødder sættes i gang af de hurtige haser

som skulle den nu suse afsted i et flyvende kapløb​​​                      85

lige så ivrigt stod den parat, men blev tvunget til stilstand:

Hovene under dens piber var alle lavet af bronze,

smykket med kurvede bukler fra glimtende skildpaddeskjolde,

men med sin bronzehovs tåspids rørte den næsten ik’ jorden.

Han laved’ også en tætlukket dør og fik tømret en stige,​​             90

døren, var fæstnet til bugen, men ganske usynlig for øjet,

så den berømte hest kunne bære achaiernes baghold,

stigen kunne man skille ad og igen sætte sammen 

så de hurtigt og let kunne kravle op eller nedad.

Om dens kridhvide kinder og hals bandt han stropper og tøjler.  ​​    95

lavet af læder og farvet i purpur som dybrøde blomster,

og til det tvingende bidsels bugtende ringe han føjed’

mønstre af elfenben og af bronze med sølverne hvirvler.

Da han var færdig med at udruste hesten til krigen,

fik han sat panserdækkede hjul fast under dens fødder​​​              100

så den var tøjlerne lydig, når den skulle trækkes fra sletten,

og ikke være besværlig for dem der tvinger den fremad.

Der stod den altså og lyned’ af rædsel og storslået skønhed

mægtig i højde og drøjde så Ares, hestenes guddom,

ville ha’ redet på den hvis han havde set den i live.​