Mægtig en magt er Kypris, sejrrig altid.

Magten hun har over guder

nævner jeg ikke; Kroniden snød hun jo, shh,

og Hades, den natsorte guddom

og jordens ryster Poseidon. 

Men hvilke kraftige mænd sloges

om denne ægteskabsbrud?

Hvem kom forslået og støvet 

for at vinde den præmie?

Én var den mægtige flodgud, hovedet med horn på,

kløvede hove som tyrens, 

Oiniadais Acheloos, én fra Bacchos’ by,

fra Theben han kom med sin bue 

og svinged spyd og sin kølle,

Zeussønnen. De mødtes ude på

valen, forhippet på hendes seng.

Kypris sad der alene

som kampens dommer i midten.

Da var der buldrende næver mod hud 

og pile mod tyrens horn.

Da var arme og ben flettet sammen, og

dødbringende slag mod hoveder, støn fra dem begge.

Med sit fine og sarte blik

sad hun fjernt derfra på en høj

ventede på sin gom.

 – Jeg fortæller det, som om jeg var vidne –

Men brudens ombejlede ansigt

er sorrig over kampens udfald.

Pludselig alene uden sin mor,

som en kalv, der er blevet væk.