Et uperfekt helteepos

Syng nu Gudinde om 10’erens hjerte, der bristed i brystet –

stopped sin rytmiske puls – men Olympia afviste døden.

Venner, familie og folket hjalp helten, der lå dér på plænen.

Skønt han var faldet i kampen, og udstod talrige kvaler,

fik han livet igen, mens vennerne kæmped i slaget.5

Syng os om Eriksens rejse fra livet til døden til livet.

Hvad betyder en bold, når et hjerte forstummer og brister?

 

Juni med solskin og fodbold, tribunerne syded af spænding,

bølged med rødhvide farver, de blåhvide var kun et fåtal.

Finnerne de sku ha tæsk af Hjulmands seje soldater.10

Hujende danskere sang så betonen i parken gav genlyd:

En hånd på hjerte en øl i den anden, og dannebrog smælded,

trommer og horn, og kampråb til Schmeichel i målet.

Tropperne fandt deres pladser på græsset, mens bolden lå stille.

Stemningen steg i crescendo for EM var hjemme i Danmark.15

Nu skulle slaget stå, og pokalen hjem til sin ejer!

Dommerens fløjte lød og slaget på banen begyndte,

Bolden fór frem og tilbage, men ingen formåed at score.

Dansken sad nu uroligt, fiaskoen frygted man faktisk:

Første halvleg var taktisk, og kedelige syntes de fleste.20

Men da skete der noget til venstre for finnernes målfelt.

Og med et stod det klart, at kedsomheden var bedre:

10’eren, Christian faldt om, hans øjne var matte og døde.

Stilheden sænkede sig, hver en stemme forstummed i rædsel.

Simon var først til at hjælpe, de andre var hurtigt på pletten.25

Lægerne fór over banen med tasker og førstehjælpsudstyr. 

”Død, han er død”, ku man høre, bli hvisket fra stemme til stemme.

Sad man på tilskuerrækker, forstod man, at Christian var borte:

Alle øl blev sat væk, mens sekunderne føltes som timer.

En sad og græd, og en anden forsøgte at trøste en tredje,30

mens helten kæmped for livet. Men finnerne viste os vejen:

De skreg hans fornavn og Eriksen gjalded vi andre.

Hvad mon de tænkte der skete, at han ku få livet tilbage?

Livet er kort og forsvinder som lyset der slukkes i parken.

Men kan tilskuers råb, bringe lyset tilbage fra mørket?35

Hvad mon de tænkte der skete, at råbet ku høres i Hades?

Hades hørte det nok, men snydt blev han dén sommeraften.

Hjertet der før var tavst, begyndte at banke og leve.

Hist fra Olympias lund hvor idræt og sportsgrene spired

tillod en mægtig kraft vores 10’er at ånde og skue40

solens hellige lys den Juni med foldbold og glæde.

Uvidenheden var slem for alle i Parken, og hjemme

var tv’et selv blevet sort, og sorte var tanker og blikke.

Blinkende lygter bar Eriksen bort fra de tusinde øjne

Riget tog godt i ham, men kampen skulle jo spilles.45

Den aften tabte vi slaget, men Hjulmands seje soldater,

De ville ikke hjem, ”Nej, Hjem?” skråled de, ”Vi skal vid’re”!

Eriksen støtted op fra sygesengen på Riget,

så sine venner besejrer det ene land og det andet,

men da briterne kom, sørged Kane, den skid, for at score.50

Da skulle danskerne hjem, men drømmen levede stadig:

Nu er det VM der trækker, men hvad med den faldne soldat, som

længe var tavs og uden for mediernes søvnløse øjne.

Manden med udveje, Hjulmand, fik 10’eren til at forglemme

junis sorgfulde dag og tænke på ørkenens baner,55

hvor finalen skal stå, og de rødhvide helte skal sejre.

Ligesom Herakles ildned den sårede helt Filoktetes,

hist på Lemnos’ø, for at han med Odysseus sku sejle

hen til Trojas kyst og besejre byen og folket,

således kaldte vor træner: ”Kaptajn, vi har brug for din styrke!60

Din teknik og dit skud er vort hem’lige våben på banen!”

Eriksen hørte sin trænes råb og skønt han fortvivled

rejste han sig som en anden Achilleus beredt på at kæmpe.

Dér i Qatar rysted sandet, og græsset vented hans komme.

Alle vidste besked for vor helt havde undflyet døden,

havde kun én ting i sinde at skyde sig frem til finalen.

 

Muse, stop nu din sangskønt mere du sagtens kan synge65

om hvad der senere vil ske, når fremtiden helten besejrer

et hold efter det andet, og endelig står med pokalen.

Ryet vil leve for evigt, og det gør Hjulmands soldater

også i vores sind, og fylder vor hjerter med stolthed.